Der må i turneringssammenhæng anvendes op til 20 proxier. Der er ingen regler for, hvilke kort man må inkludere som proxy, uanset om det drejer sig om de såkaldte Reserved List-kort eller andre gamle eller nye kort, og det samme gælder kortenes pris på det sekundære marked. Med andre ord diskriminerer Scandinavian Highlanders regler for proxier ikke i forhold til andet end proxy-repræsentantens kvalitet, tydelighed og formodning om ægthed som beskrevet nedenfor.
I Scandinavian Highlander opererer vi også med begrebet “officielle proxier”, som dækker over de kort, Wizards har trykt, men som ikke er DCI legale. Det drejer sig som oftest om kort med guldkant i samlersæt, og som har samme dimensioner som almindelige Magic kort, men som ikke må spilles med i Wizards’ egne og affilieredes sanktionerede turneringer. I Scandinavian Highlander tæller disse kort ikke med, når du tæller proxier i dit deck, fordi de anses som legale på lige fod med DCI legale kort, og derfor er der ikke nogen øvre grænse for, hvor mange af de “officielle proxier”, som dit deck kan indeholde, såfremt decket derudover overholder formatets generelle regler for deckbygning. Det drejer sig om de følgende udgaver af kort: Collectors’ Edition (CE) og International Edition med firkantede i stedet for afrundede kanter og en særlig kortryg med guldkant bagpå. Begge sæt blev oprindeligt trykt i 1993; kort fra de forskellige World Championship Decks (WCD) med guldkant fortil og en særlig kortryg bagpå. Disse kort blev trykt fra 1997-2004 som ikke turneringslegale deck, der repræsenterede verdensmestrenes deck over en række år; Pro Tour Collector Set fra 1996 ligeledes med guldkant fortil og en særlig kortryg bagpå; de såkaldte “Magic Collaboration Cards” fra det japanske TCG ved navn Duel Masters trykt mellem 2020-2022, der kun er trykt på japansk og havde kortspillets egen kortryg bagpå; samt 30th Anniversary Edition (30A) med guldkant og en særlig kortryg bagpå fra 2022. Det siger selvfølgelig sig selv, at disse kort ikke på nogen måde må stikke ud eller kunne spores på anden vis end det, der er legalt i løbet af spillets forløb, så der stilles krav om uigennemsigtige kortlommer og evt. inner sleeves, så disse “officielle proxies” ikke forekommer anderledes end de DCI legale kort, der måtte befinde sig i decket.
Årsagen til at de “officielle proxier” anses som fuldt ud legale i formatet og ikke tæller mod det antal proxier, man generelt må inkludere i sit deck i turneringssammenhænge, er, at vi ønsker, at formatet skal være inkluderende, og at der – såfremt de ovennævnte forholdsregler følges – ikke er nogen grund til ikke at give spillerne adgang til at bruge kort, der kan være nemmere og måske billigere at få fat på. Det er på mange måder samme filosofi, der ligger til grund for proxyreglerne generelt. I sidste ende handler formatet om at give plads til de bedste bryg, de bedste spil og de mest interessante kampe, og det mener vi ikke, at barrierer som økonomi eller udbud fordrer.
Når det drejer sig om det, vi generelt henviser til som proxier, så er der her tale om repræsentationer af officielle kort ved hjælp af kort, der på en eller anden måde er ændret på, eller f.eks. en lap papir med en udskrift, en fotokopi eller tegning og tekst på. Nogle af disse kan være mere problematiske i turneringssammenhænge end andre, fordi de kan være svære at tyde for modstanderen eller sågar spilleren selv, og det kan både lede til forvirringer og en uhensigtsmæssig forøgelse af spiltid. Derfor er vi kommet frem til nogle retningslinjer for det, vi kalder “accepterede” og “ikke-accepterede” proxier.
Accepterede proxier i turneringssammenhænge omfatter fotokopierede, printerudskrevne eller professionelt trykte proxier, hvor man tydeligt kan læse eller udlede kortreferencen og gerne også kortteksten uden uhensigtsmæssig granskning; altså hvilket kort proxien skal repræsentere. Det skal fremgå tydeligt, at det er en proxy, der anvendes. Det kan f.eks. være at proxien benytter et andet billede, at det repræsenteres af en udskrift trykt på en anden type og kvalitet af pap eller papir eller i form af et logo eller en klar afmærkning, hvor det kan ses, at kortrepræsentationen ikke er et officielt WotC-/Hasbro-produkt.
Desuden må proxier ikke stikke ud af kortlommerne eller på anden vis adskille sig i udseende, når kortet optræder som ukendt. Det kan f.eks. være i selve library, på en spillers hånd eller i exile “face down”. Den nemmeste måde at undgå det på er at anvende inner sleeves, der vender modsat de ydre kortlommer.
Ikke-accepterede proxies i turneringssammenhænge omfatter såkaldte ”falske kort”, der foregiver at være ”ægte” Magic: the Gathering-kort. Det samme gælder papirlapper, utydelige udskrifter, et basic land med det repræsenterede kort skrevet på med tusch og lignende, medmindre turneringens arrangør eller en repræsentant (f.eks. en tilknyttet dommer) har givet særlig og midlertidig tilladelse til dette. Med andre ord skal det 1) være relativt enkelt for spillerens modstander at kunne udlede, hvilket kort proxien repræsenterer i løbet af kampen; og 2) man må altså ikke spille med proxier, der fremmer den fejlagtige tro, at den pågældende repræsentation kunne være et ægte og WotC-/Hasbro-udgivet kort, der bærer samme værdi som det kort, det repræsenterer. En proxy skal altså fremstå som en proxy.