Typisk vil man se, at mono-farvede deck er mere aggressive end flerfarvede deck, og det præger som regel også antallet af lande, der inkluderes i disse deck, der ofte kan være en tand lavere end deck, der har en mere ”skrøbelig” landebase (f.eks. 4-5 farvede eller ikke-grønne flerfarvede deck), så midrange deck kan man ofte nøjes med 33-36 lande, og i aggressive deck kan man ofte gå helt ned på 29-33 lande uden de store problemer. Der findes bestemt også lande, som går meget lavere i antal lande såvel som langt højere (se f.eks. dette 5C NicFit deck fra Cockatriceligaens Vintersæson).
Alle farver har monofarvede aggro-strategier, som vi enten har set i Scandilander eller vores søsterformat Canadian Highlander, men grøn er nok den mindst egnede til decideret aggro, da farvens mindste creatures generelt har til funktion at rampe (men det er som stort set alt andet i Highlander muligt). RDW eller monorød er klassikeren, der spiller hidsige, små haste creatures og burn spells (se bl.a. denne liste for en stærk, dog lidt landetung udgave). I hvid kan man også spille hidsige, små creatures og tokenmakers, såvel som en masse combat tricks, men et godt eksempel på et monohvidt deck er vinderdecket af Cockatriceligaens Efterårssæson 2020: Death & Taxes. Ellers kender vi Flying Men i blå, der spiller et mylder af evasion creatures, og monosort aggro, der spiller en række value creatures, der kommer tilbage fra graven.
Der er også gode midrange arketyper, f.eks. findes stompy (store, fæle dyr) arketypen i alle farver og forskellige kontrol (monosort kontrol eller monoblå Taking Turns), combo (Elfball) eller prison-varianter (monorød Prison). I det hele taget kan mange ting lade sig gøre i monofarvede deck, men ofte finder man her mere fokuserede strategier med en lidt mere ensidet tilgang til spillet.
Lad os først se nærmere på de fem lister over de bedste kort i hver farve for monofarvede deck.
Landebase til monofarvede deck
| Hvid | Blå | Sort | Rød | Grøn | |
| 1 | Plains | Island | Swamp | Mountain | Forest |
| 2 | Wasteland | Fetchlande | Urborg, Tomb of Yawgmoth | Wasteland | Fetchlande |
| 3 | Karakas | Mystic Sanctuary | Cabal Coffers | Sol-lande | MDFC-lande |
| 4 | Sol-lande | Wasteland | Wasteland | Horizon-lande | Wasteland |
| 5 | Horizon-lande | Castle Vantress | Bojuka Bog | Castle Embereth | Gaea’s Cradle |
| 6 | MDFC-lande | MDFC-lande | Castle Locthwain | MDFC-lande | Dryad Arbor |
| 7 | Castle Ardenvale | Cycling-lande | Lake of the Dead | Ramunap Ruins | Treetop Village |
| 8 | Shefet Dunes | Tolaria West | MDFC-lande | Cycling-lande | Hashep Oasis |
| 9 | Flagstones of Trokair | Horizon-lande | Memorial to Folly | Valakut, the Molten Pinnacle | Centaur Garden |
| 10 | Windbrisk Heights | Cephalid Coliseum | Phyrexian Tower | Dwarven Ruins | Cycling-lande |
Jeg har undladt at nævne for mange generiske lande, der kan spilles på tværs af alle farver, men blot fokuseret på de, der gør sig bedst i visse farver frem for andre. Derfor vil jeg lige anvende chancen for at påminde om Nykthos, Shrine to Nyx, der naturligvis gør sig markant bedre i monofarvede strategier, især de, der trives med store mængder af mana og har en tendens til at opbygge en boardstate med mange farvede permanents (her udmærker især monogrøn og monohvid sig, men Nykthos kan bestemt have en plads i visse deck hos alle farver).
Du kan finde en gennemgang af hver af de forskellige farver med særligt fokus på monofarvede deck:
Basic-lande
Den vigtigste type land i monofarvede deck vil generelt være basic-lande, og man vil ofte spille mange af det, da de ofte har en fordel især i tempo over for speciallande, der tit kommer tapped ind i spil, eller måske endda har en omkostning, når de kommer i spil eller aktiveres for mana. Der findes dog nogle signifikante undtagelser, som nærmest ikke kan undværes i de deck, der anvender deres synergier (Cabal Coffers, Tolarian Academy, Karakas o.l.), men basic-lande har dog altid den fordel, at de er nemme at fetche og frede fra ødelæggelse (f.eks. imod Wasteland), taxing-effekter (f.eks. Thalia, Heretic Cathar) eller prison-effekter (f.eks. Blood Moon og Back to Basics). Basic-lande har de selvfølgelig også (og altid) deres pågældende basic-landetype, og det gør dem naturligt synergiske med en større mængde kort end samtlige andre typer af lande. Derfor vil monofarvede deck typisk spille en væsentlig højere ratio af basic-lande end de alle kategorier af flerfarvede deck.
Der er også overvejelsen om, hvor vidt det er bedst, at spille almindelige basic-lande eller de såkaldte Snow Basics (f.eks. Snow-Covered Island). Der findes spillere, som på det kraftigste mener, at Snow Basic bare er bedre end almindelige basic-lande, fordi de både tilbyder synergi med visse spells og creatures (f.eks. Skred, Winter’s Chill og Ice-Fang Coatl) og i bund og grund blot er en gratis opdatering af de almindelige basic-lande. Man kan i teorien også bluffe, at man spiller Snow-synergier uden at gøre det, og mange mener, at det giver en psykologisk fordel i visse niche-situationer. Det er dog meget få gevinster, der findes i Snow p.t., så denne psykologiske gevinst er nærmest i bagatelstørrelsen. Omvendt findes der dog marginale tilfælde, hvor det at spille Snow Basics kan være en hæmsko (f.eks. over for Reidane, God of the Worthy, Freyalise’s Radience), men denne ulempe og p.t. ligeledes minimal. Spiller man med Snow-synergi giver det også adgang andre lande, som kan være værd at spille, navnlig Snow Manlands (Frostwalk Bastion og Faceless Haven) – dvs. lande, der kan animeres til at fungere som creatures. I deck, hvor man ønsker mange forskellige lande med samme Basic-landetype (f.eks. hvis man f.eks. spiller Valakut, the Molten Pinnacle) eller hvor man har behov for, at landene er unikke (f.eks. med Realms Uncharted, Field of the Dead eller Tainted Pact), kan det være en fordel at krydre sine Basics med Snow Basics eller omvendt, da de i langt de fleste tilfælde er funktionelt ens på alle andre punkter end på navnet.
Wasteland og land destruction-lande
Et gennemgående tema for stort set alle kategorier er, at Wasteland placeres ret højt, og det drejer sig om, at evnen til at fjerne modstanderens adgang til visse typer mana eller evnen til at ødelægge visse utility-lande, ikke alene er nyttig, men ofte også hamrende nødvendig. For nye spillere kan det være overraskende at se, i hvor høj en grad mange deck enten anvender sine lande som et led af sine strategier eller går til angreb på hinandens landeresurser. Det er et af de mange områder, hvor spil i Scandilander-formatet bliver til et opgør, der som regel afgøres på marginalerne, og derfor er selv ikke lande fredet, snarere tværtimod. Wasteland er også det bedste land destruction-land i formatet, da det i modsætning til det – på papiret – bedre land Strip Mine ikke koster så meget som et eneste point at inkludere i sit deck (Strip Mine koster hele 3 point). Ud af de 200+ deck, jeg har brygget på igennem Scandilanders levetid, er det undtagelsen frem for reglen, hvis jeg ikke har inkluderet et Wasteland i listen, den er så godt som fast inventar. Da Wasteland også spilles i f.eks. Legacy, så er det et kort, der hører til den mellemdyre kategori, men det er dog muligt at finde World Championship Edition-versioner med den fine guldkant til ganske billige penge.
Monofarvede deck har som regel den fordel, at de er lidt mere modstandsdygtige over for land destruction generelt, ikke blot fordi mange af de lande, der kan udføre land destruction, ikke kan ødelægge Basic-lande netop ligesom Wasteland (Dust Bowl, Field of Ruin og Tectonic Edge), men selv hvis man får fjernet et af sine lande, så vil man sjældent være afskåret fra den relevante farve, da næste land på bordet eller fra toppen af decket formentlig producerer den selvsamme brugbare farve.
Det kan bestemt også være en stor fordel for monofarvede deck at gøre mere plads til land destruction-lande, da mange flerfarvede deck i formatet anvender få Basic-lande og derfor rammes hårdere af land destruction af den modsatte årsag. Dertil vil lande som Field of Ruin og Ghost Quarter ofte blive til hard removal, især hvis modstanderen slet ikke anvender Basics i sin liste. Der findes desuden især i hvid og til dels rød nogle krydrede strategier, der anvender land destruction i form af spells eller lande (bl.a. Armageddon og Boom // Bust), som sammen med kort som Flagstones of Trokair, Darksteel Citadel, Cascading Cataracts og Drownyard Temple kan vende synkron land destruction om til en ensidet affære, der tidligt i spillet kan give fordelen af et betydeligt temposving.
Bedste land destruction-lande i Scandilander
| Land | Bemærkning | ||
| 1 | Wasteland | Non-Basics | |
| 2 | Strip Mine | 3 point; Alle lande | |
| 3 | Ghostly Quarter | Alle lande; Kan fungere som mana fixing | |
| 4 | Dust Bowl | Non-Basics; Glimrende med Wrenn & Six eller Life from the Loam | |
| 5 | Tectonic Edge | Non-Basics; Koster at aktivere | |
| 6 | Field of the Dead | Non-Basics; Ikke land disadvantage; Kan fungere som mana fixing | |
| 7 | Gnotvold Slumbermound | Alle lande; Laver en 4/4 Troll creature token med trample; Koster at aktivere | |
| 8 | Encroaching Wastes | Non-Basics; Koster at aktivere | |
| 9 | Memorial to War | Alle lande; Koster at aktivere |
Sol-lande
Da man med monofarvede deck ikke i samme grad som med flerfarvede deck skal bekymre sig om at ramme sine farver og mængde af mana-pips (nogle spells kræver flere specifikke farvede mana end andre, og nogle farver er ofte mere grådige på denne front f.eks. sort og til dels hvid og blå), kan det ofte betale sig at inkludere de såkaldte Sol-lande (lande, der ligesom Sol Ring kan tappes for to farveløse mana).
Denne type lande (f.eks. Ancient Tomb, Crystal Vein, City of Traitors) giver hurtigere adgang til større mængder mana, og hvis man spiller deck, der fint kan anvende farveløs mana, så kan Sol-lande lade dig spille dine spells en tur hurtigere, hvilket lægger et større pres på modstanderen tidligere i kampen og kan betyde forskellen på, hvem der ender med at vinde kampen.
Her kan det betale sig at inkludere flere kort, der f.eks. koster eller end kort, der koster eller , da man oftere kan undgå at sidde i den akavede situation, at man ikke opnår det ekstra tempo, som Sol-landene er designet til at give, og ofte sidder tilbage med en ekstra farveløs mana, som man ikke har brug for.
Hvis man inkluderer Sol-lande og farveløs mana i det hele taget, kan det også betale sig at skæve til Eldrazi spells og lignende, især dem fra Oath of the Gatewatch, da flere af disse har farveløse mana-krav og omkostninger (Thought-Knot Seer, Warping Wail og Reality Smasher). Det kan give det monofarvede deck adgang til effekter, som det ellers ikke ville have, og måske endda øge deckets styrke herved. Gør man det, bør man også se nærmere på andre lande, der producerer farveløs mana f.eks. pain-lande (f.eks. Caves of Koilos eller Shivan Reef), der også kan producere farvet mana, når det er nødvendigt. En anden mulighed er, at spille Crumbling Vestige, der er et farveløst land, som kommer i spil tapped, men dog producerer en farvet mana, når landet spilles. På den måde kan man holde tempo og stadig have farveløs mana til sine Eldrazi-spells.
Utility-lande
Hvor man i 4-5 farvede deck allerede kan have tildelt sine fetchlande, originale duallande og måske endda shock-lande et sted mellem 22-30 pladser i decket, så har man noget mere fleksibilitet i monofarvede deck, og det er her, hvor man kan begynde at lege med utility-lande, der enten kan producere store mængder mana (Serra’s Sanctum, Cabal Coffers, Gaea’s Cradle), har ETB-effekter (Bojuka Bog, Mystic Sanctuary, Howltooth Hollow eller Khalni Garden), har aktiverede abilities (f.eks. Castle Embereth, Littjara Mirrorlake, Karakas) eller manlands (f.eks. Treetop Village og Inkmoth Nexus).
Nogle af disse lande kommer i spil tapped, og det er naturligvis en overvejelse værd, hvor stor en hæmsko, man synes, det udgør for det tempo, man sigter efter med decket. Den ekstra utility bliver dog særligt væsentlig, når hånden begynder at løbe tør for kort. Utility-lande er ligesom permanents med aktiverede abilities en måde at holde sig aktiv (enten proaktiv eller reaktiv) uden at skulle tømme ud i håndens kortresurser, men det er samtidig en af de ting, som mange spillere enten glemmer eller endda skyer fra, især hvis det betyder, at deres deck skal spille lande, der kommer i spil tapped. Der vil jeg til enhver tid anbefale, at man lige alligevel overvejer det, især fordi lande er sværere at interagere med end spells og andre permanents, både når det kommer til at fjerne dem fra bordet, men også når det gælder at counter deres abilities.
Zendikar Rising MDFC-spell lande
Sidste år gav Zendikar Rising os 30 forskellige spells, der havde en type spell på den ene side og lande på den anden side, som man undervejs i kampen kan vælge at spille enten som spell eller land. Faktisk har det tit vist sig at være praktisk at spille dem tidligt, da de fleste af disse lande kommer i spil tapped (25 ud af de 30), og især hvis man ikke trækker de rigtige lande, man skal bruge for at komme i gang. Senere kan MDFC-spell landene igen fungere i begge roller alt efter situationen. Måske vil man gerne have flere mana-resurser, eller også vil man gerne kunne udnytte de spells, der findes på forsiden af kortene.
Der findes også de fem Mythic Rare MDFC-spell lande, som kan sættes i spil som untapped land ved at betale 3 liv (f.eks. Agadeem’s Awakening eller Sea Gate Restoration). De vil ofte have en stærk spell på forsiden og muligheden for at bidrage til manaproduktionen på samme tur, som de kommer i spil. De svinger dog meget i power level pga. meget forskellig mana cost, men det er en meget lille investering at inkludere dem, da man kan sætte dem i spil untapped for en ussel mængde liv og senere kan udnytte dem for en større effekt, hvis spillet går langt.
En anden ret væsentlig funktion ved disse lande er, at man kan finde dem med tutors, der henter en helt anden korttype, og det samme gælder, når man skal hente dem tilbage fra graveyarden eller andre zoner (som f.eks. kan ses her). Det kan give mulighed for at finde et tiltræng land, når decket ikke er i det gavmilde hjørne. Denne utility strækker sig også til, hvis man på den ene eller anden vis kan sende landet tilbage på hånden f.eks. med et bounce-land (Azorius Chancery, Rith’s Grove eller Guildless Commons), og derved kan anvende kortets forside. Sidst men ikke mindst, kan man med blinking effekter som f.eks. Ghostly Flicker gøre, at de MDFC-spell lande, der har creatures på forsiden (f.eks. [/scrylink]Glasspool Mimic[/scrylink], Kazandu Mamooth eller Skyclave Cleric), kommer ind i spil som creatures, uden at man betaler for deres mana cost.
Særligt til monofarvede deck, kan det være værd at tage MDFC-spell lande med, da man så yderligere kan reducere antallet af lande i sit deck. Det giver også en mulighed for at spille en række spells med visse effekter, som man måske ellers ikke ville have givet plads til i decket, men som kan tilføje mere interaktionsvidde og reaktivitet.
De bedste MDFC-spell lande til Scandilander
Nedenfor kan ses en liste over de kort, der rent generisk er de bedste effekter at tilføje til sit monofarvede deck. Det varierer naturligvis betydeligt, alt efter hvilket deck, man spiller. F.eks. kan man have behov for at beskytte sine creatures, og her kan Sejiri Shelter tilføje den Stave Off-effekt, som man ikke ellers har plads til. Vastwood Fortification kan redde Deathrite Shaman fra en Kolaghan’s Command. Eller måske en Jwari Disruption som en tidlig counterspell, der også kan blive til et land om nødvendigt evt. i stedet for Censor.
Det er også væsentligt at overveje, om man leder efter redundans med flere effekter f.eks. en ekstra Clone-effekt, der næsten er gratis at tilføje i form af Glasspool Mimic eller en ekstra Regrowth i form af Bala Ged Recovery. Eller også kan det give mulighed for at tilføje effekter, som man ikke ellers ville have plads til f.eks. hvis man ikke lyst til at tilføje Fling, men godt lige kan klemme Kazuul’s Fury ind. Det kan også være, at ens monosorte Devotion-deck med et lifedrain-tema kunne få plads til Zof Consumption, som en sjælden gang imellem ville kunne hjælpe med at lukke kampen ned.
Fetchlande og splashing i monofarvede deck
Hvad er pointen med Fetchlande i monofarvede deck, hvorfor ikke bare spille et ekstra land, der kan producere mana f.eks. et Basic Land? Det er det store spørgsmål, som på ingen måde har et ensidet svar. Nogle spillere vælger netop at spille flere Basic Lande eller andre utility-lande enten fordi de ikke tror på, at Fetchlandenes funktion i monofarvede deck er stor nok, eller at deres ulemper (f.eks. at man betaler liv, når man fetcher, eller at de svage over for f.eks. Blood Moon) kan udgøre svagheder i decket imod visse typer af deck, som man ikke er villig til at risikere. Der kan også være en monetær årsag til ikke at inkludere fetchlande, da de naturligvis også udgør betydelig investering, hvis man ikke allerede har et sæt på lager. En anden mere nylig årsag til at undlade at inkludere fetches i sit monofarvede deck er Opposition Agent, hvor man i virkeligheden både mister sit kort og giver modstanderen et kig i sit deck, hvis man bliver fanget med bukserne nede. Derfor er det nærliggende at undlade at spille fetches, medmindre man specifikt splasher et eller flere kort i andre farver.
Der er også den store debat om “Deck Thinning”, altså om det at trække lande ud af ens deck udgør en signifikant forskel, når det kommer til at kunne trække flere spells, når man har brug for dem; altså om man øger den gennemsnitlige kortkvalitet i de kort, man trækker senere i kampen. Ofte drejer den debat sig om 60-korts formater, og hvis man hører til iblandt skeptikerne, så er man sikkert mindre overbevist, når vi taler om et 100-korts singleton format. Der er noget om skepsissen, for selvfølgelig vil forskellen være marginal, når man blot trækker et enkelt land ud af ens library. Det drejer sig også om de deck, man spiller, for mere aggressive monofarvede deck vil så godt som aldrig kunne mærke forskellen selv med op til 5-6 fetches (f.eks. Bloodstained Mire, Wooded Foothills, Misty Rainforest, Scalding Tarn, Prismatic Vista og Fabled Passage) i den pågældende kamp, hvorimod det teoretisk set kan udgøre en lidt større forskel, hvis man spiller et monofarvet deck, der spiller et længere spil, spiller en række cantrips, der i nogen forstand også tynder ud i decket og dertil også spiller fetches. Den primære forskel skal måske ikke ses i den enkelte kamp, men udfaldet over 10, 50 eller 100 kampe, hvor man må formode, at deck thinning en gang imellem kan øge spillerens chance for at forbedre sin kortkvalitet, så Deck Thinning drejer sig nok mere om at kunne forbedre sine chancer i løbet af deckets karriere, frem for blot i den pågældende kamp og situation.
Der er dog visse monofarvede deck, hvori fetchlande primært vil være gode, og det drejer sig om deck, der udnytter sine lande til f.eks. Landfall. Det kan bl.a. være med et aggressivt monohvidt deck, der spiller kort som Steppe Lynx, eller et mere kontrollerende hvidt deck, der Felidar Retreat eller Emeria Shepherd. Grøn kan via kort som Ramunap Excavator blive ved med at ramme sine landdrops ved at spille fetches og bl.a. få mere ud af sin Tireless Tracker eller Kazandu Mammoth. Rød, sort og blå har ligeledes Landfall-synergi henholdsvis med Valakut Exploration, Bloodghast og Hedron Crab. Hvis man ønsker ekstra Landfall-triggers, og det ikke er vigtigt at spille de allerbedste fetches, kan man inkludere Mirage-fetches i de rigtige farver (disse er enemy-colored f.eks. Bad River og Mountain Valley), såvel som Myriad Landscape og Terminal Moraine).
Fetches gør også noget andet for monofarvede deck, navnlig at kunne blande decket, hvilket kan være vigtigt i de deck, der har mulighed for at interagere med eller at manipulere især de øverste kort i librariet. Nævn f.eks. et mere ikonisk par end Brainstorm og Scalding Tarn? Tjo, de findes da. Sensei’s Divining Top kan spilles i alle farver og både Jace, the Mind Sculptors Brainstorm-effekt og Sylvan Library byder nogle af de samme udfordringer, når decket ikke vil makke ret, eller man blot søger efter noget meget specifikt. Her kan fetchlande hjælpe med at bryde med den tempo-mur, man rammer, når man ved, at de øverste kort på library ikke gavner ens situation. I et spil og særligt et format, der handler om at bringe en orden midt i kaosset, fungerer fetchlande som den lille smule kaos, der knuser ordenen, når denne orden er kvælende. Highlander som et singleton-format handler i høj grad om at kunne omgå og manipulere tilfældighederne, så man kan skabe en linearitet, der leder til forudsigelige resultater, og man arbejder konstant imod det blandede decks tilfældige konfiguration, og her er fetchlande altså et utrolig vigtigt redskab.
Sidst men ikke mindst, så er det gode payoffs i visse farver, der har adgang til glimrende utility-lande med en Basic Landetype. Der er en væsentlig forskel på, hvor gode muligheder hver farve har, og her må blå siges at have det meste mål at lede efter i form af Mystic Sanctuary og sammen med muligheden for at blande sit deck, gør det faktisk fetchlande til det andet bedste type land, man kan inkludere i sit monoblå deck. Grøn ligger lige i hælende bl.a. med Dryad Arbor og muligheden for at udnytte grøns evne til at interagere med lande i forskellige zoner. Der findes nu også andre mål, som er værd at overveje og nedenfor finder du en liste over alle de utility-lande, du kan fetche efter med fetchlande.
| Hvid | Blå | Sort | Rød | Grøn | |
| 1 | Mistveil Plains | Mystic Sanctuary | Witch’s Cottage | Dwarven Mine | Gingerbread Cabin |
| 2 | Idyllic Grange | Moonring Island | Leechridden Swamp | Madblind Mountain | Sapseep Forest |
Manlands
Ligesom med alt andet, hvad angår utility-lande i de forskellige farver, så har hver farve et udvalg af spilbare manlande, der generelt er kendetegnet ved, at de kan aktiveres for at blive til creatures, og at man derved kan bruge dem i kamp eller til andet, når man får brug for dem. En fordel ved disse manlands er, at man kan sætte dem i spil uden at skulle betale mana for dem, og at de er sværere at fjerne f.eks. med Sorceries og Sorcery-speed effekter. Når man løber tør for kort på hånden giver de også spilleren noget at gøre og at bruge sin mana på senere henne i kampen.
Lad os først se på de “farvede” manlands, altså dem, der helst skal spilles i en specifik farve af de monofarvede deck. Her inkluderer jeg både de deciderede manlands og de lande, der kan producere creature tokens. De flerfarvede manlands og token-producerende lande er ikke inkluderet her. Landene er placeret efter spilbarhed med de bedste i toppen.
Manlands og token creature-producerende lande
Der findes også en række farveløse manlande, der kan spilles i alle deck, der har brug for flere af den slags. Mutavault og Mishra’s Factory er længder bedre end de andre, men også Crawling Barrens og Inkmoth Nexus er værd at se nærmere på i de rette deck.
| Mest spilbare | Mindre spilbare | |
| 1 | Mutavault | Mobilized District |
| 2 | Mishra’s Factory | Zoetic Cavern |
| 3 | Inkmoth Nexus | Hostile Desert |
| 4 | Crawling Barrens | Dread Statuary |
| 5 | Blinkmoth Nexus | Stalking Stones |
Der findes også en række farveløse lande, der producerer creature tokens, og blandt de mest spillede må siges at være Dark Depths (med Thespian Stage eller Vampire Hexmage) og Field of the Dead, men der er også en række andre kort, som man kan overveje alt efter det deck, man brygger på.
Her vender vi lynhurtigt tilbage til spørgsmålet om Snow Basics, for hvis man spiller snelande i sit deck, så får man adgang til nogle af de bedste manlands i Magic, nemlig Faceless Haven og Frostwalk Bastion, der faktisk er ganske glimrende alternativer i monofarvede decks. Faktisk er netop disse lande så gode, at vi så vinderen af Cockatriceligaens Efterårssæson benytte Snow-Covered Plains med Frostwalk Bastion som sin eneste payoff i sit Death & Taxes deck.
Monofarvede deck (Hvid – Blå – Sort – Rød – Grøn)
Tofarvede deck
Trefarvede deck
Firefarvede deck
Femfarvede deck
Landebasen på budget
Mængden af lande