3.1.4 Den røde monofarvede landebase

Når man spiller den blodrøde farve, så vil man som regel have fart på, da det er røds styrke, og her kan det være vigtigt ikke at spille for mange lande, der kommer i spil tapped. Det sagt, så findes der både gode lande til rød, der kommer i spil tapped, og der findes også monorøde deck, der spiller et langsommere og mere kontrollerende spil (f.eks. Monorød Prison og Monorød Midrange Artifacts). Basic Landene bør fylde en stor del af et monorødt decks landebase, men overvej de mange ting, som rød kan med sine lande, og som også supplerer dit monorøde decks overordnede strategi.

 Røde landeBemærk
1MountainBasic Lands enten Mountains eller Snow-Covered Mountains. Udgør størstedelen af monorøds landebase.
2WastelandRød spiller ofte et spil ud fra få resurser, men taber, hvis modstanderen overvælder med mange resurser, derfor er land destruction som Wasteland, Strip Mine osv. en vigtig måde at holde modstanderens tempo nede.
3Sol-landeRøds spells hører ikke til iblandt de grådigste, og derfor kan man med fordel spille Sol-lande som Ancient Tomb og City of Traitors for mere eksplosive ture.
4Horizon-landeMonorød har en rimelig adgang til kort, men har også brug for en stor mængde for at afvikle sin plan, derfor kan Horizon-lande hjælpe monorød med at holde dampen oppe.
5Castle EmberethMed en tendens til at spille små, hidsige creatures, kan Castle Embereth hjælpe med at tvinge ekstra skade igennem.
6MDFC-landeMonorød får adgang til en serie af glimrende MDFC-lande, der gør meget af det, som gerne vil have mere af. Det hjælper også, at rød kun skal bruge få resurser for at komme i gang.
7Ramunap RuinsRamunap Ruins kan være en god måde at udvide sin adgang til burn, særligt hvis man krydrer decket mere endnu flere Deserts, som kan ofres til landet.
8Cycling-landeEn af monorøds værste fjender kan ofte være sin egen landebase. Hvis man ryger ind i en stime af lande, mister man ofte dampen lidt for nemt, men det kan Cycling-lande heldigvis afhjælpe.
9Valakut, the Molten PinnacleEt combo-piece, der kræver et ganske særligt setup. Undlad at spille den i alle røde deck, men omringet af de rigtige kort, er det et stærkt kort i combo- eller midrange deck.
10Dwarven RuinsBåde Sandstone Needle og Dwarven Ruins er en god måde at opnå eksplosive ture. Denne slags lande kan skabe en hurtig start eller hjælpe Big Red på vej til store monstre tidligere i spillet.

Card draw og cycling

Rød har en del card draw-effekter, men ikke meget, der giver card advantage, så man må tage sine rummaging- (discard et kort, træk et kort) og impulsive draw-effekter (exile kort fra library og spil dem inden turen er omme), hvor man kan og krydre dem med Cycling- (Forgotten Cave og Smoldering Crater) og Horizon-lande (Fiery Islet og Sunbaked Canyon). Den slags card draw kan give monorød kortfiltrering og små muligheder for at udvide spillet, og det er især vigtigt, fordi rød er en af de farver, der ofte tømmer sin hånd hurtigt.

Eksplosiv mana

En ting, som monorød er blandt de værste til, er ramp og at finde lande. Farven kan producere manaburst-effekter som Desperate Ritual, men er sammen med blå den mest fair farve, når det kommer til at sætte lande i spil. Alligevel higer rød ligesom hvid efter den eksplosive start, og ikke-aggro versioner af monorød kræver tit en tørstig mængde mana. Her bør man overveje Sol-lande (Ancient Tomb, City of Traitors osv.), der kan gøre, at man springer et eller to led op ad manakurven tidligere end ellers. Som alternativ kan man tilføje Dwarven Ruins og Sandstone Needle, der begge kommer i spil tapped, men som også giver eksplosive manabursts.

Combat tricks

Rød har også adgang til nogle lande med ETB-effekter, der kan hjælpe til med inkrementelle fordele i kamp (Smoldering Spires, Looming Spires og Teetering Peaks), og fordelen her er, at man kan fjerne nogle af de combat tricks fra ens spells og derved spare kort ved at lade nogle af ens lande stå for de effekter. I røde aggro-deck er det selvfølgelig risikabelt, da det kan lede til en langsom start for et meget lille payoff, men omvendt betyder det, at hvis man trækker disse utility lande senere i kampen, så kan de tælle for en halv spell, som modstanderen har svært ved at interagere med. Deck, der spiller disse effekter, bør også spille Castle Embereth og måske også Goblin Burrows og Shinka, the Bloodsoaked Keep, men det bør langt de fleste creature-baserede monorøde deck dog overveje.

Land destruction

Til trods for, at det er vigtigt at ramme sine lande og komme hurtigt i gang, så kræver mange monorøde deck blot en lille manabase for at holde sig kørende. Derimod er monorøds store problem, at det er en farve, der kan lide at tælle (i stedet for Destroy og Exile, så giver farven pointbaseret skade), og med få og billige resurser, skal de række langt og løbe hurtigt nok til at dukke under modstanderens plan. Det gør, at monorøds udfordring bliver at få meget ud af sine få resurser og at håndtere modstanderens voksende mængde resurser. Ligesom monohvid, så er monorød derefter en farve, der meget gerne spiller land destruction, så her kan man med rette overveje at supplere sin Wasteland med Strip Mine, Ghost Quarter eller Tectonic Edge.

Landfall

Har man et Landfall-tema (Akoum Hellhound og Plated Geopede i aggro og kort som Nesting Dragon og Moraug, Fury of Akoum i den tunge ende), hvilket selvfølgelig oftest gerne også vil have andre farver som grøn, så kan man overveje at spille Bounce-lande – altså lande, der returnerer et andet af ens lande til hånden, når de kommer i spil – f.eks. Dormant Volcano eller de oprindelige Ravnica Bounce-lande (f.eks. Izzet Boilerworks eller Gruul Turf). Sammen med Wayward Guide-Beast kan man opnå Landfall-triggers i en lind strøm især i deck, der ikke kræver de store manaresurser for at holde sig kørende.

Manlands

Imod kontroldeck er flere af røds creatures ikke gode til at forsvare sig selv, og her har monorød mest af alt Haste som sit bedste og mest proaktive ”forsvar”. Det kan både Hanweir Battlements og Flamekin Village hjælpe til med. Man kan dog imødekomme udfordringen med modstanderens meget removal ved at spille manlands, hvor Ghitu Encampment er en semi-god beater, men det bliver endnu bedre og billigere, hvis man anvender kort som Mutavault, Mishra’s Factory og Crawling Barrens. Alternativt forsvarer Cavern of Souls dine creature spells, og Boseiju, Who Shelters All forsvarer dine instants og sorceries fra counterspells. Dwarven Mine er også værd at overveje, men primært hvis man spiller et højt antal af Mountains og færre speciallande, og især hvis man også spiller fetchlande, så man kan hente kortet og få sig en Dwarf creature token, når det betyder mest, og næsten samme logik gør sig gældende med Kher Keep, hvis man spiller mere defensivt eller ønsker at go wide, hvorimod Hellion Crucible kan hjælpe med at tippe en dødvandssituation til egen fordel, hvis spillet bliver langt.

Burn og ekstra utility

Man kan også supplere sit monorøde burn decks torden og lynild med Ramunap Ruins og et par ekstra Deserts (Desert of the Fervent, Scavenger Grounds, Hostile Desert og evt. Sunscorched Desert), så man har ekstra burn, der kan være svært at counter. Desert fra Arabian Nights, Barbarian Ring og Keldon Necropolis kan også fungere som ekstra skade og gøre combat math irriterende for modstanderen. Der er også glimrende MDFC-lande som Spikefield Hazard og Shatterskull Smashing, og her får rød også både en overcostet Threaten-effekt (Songmad Treachery) og en Fling-effect (Kazuul’s Fury).

Et par ord om Valakut, the Molten Pinnacle

På falderebet er det værd at nævne, at selvom Valakut, the Molten Pinnacle ligner en auto-include i monorød, så har den sjældent en særligt stor effekt på kampen, før spillet allerede gynger i den forkerte retning. Det er et kort, som man helst vil spille med kort som Scapeshift, Primeval Titan og Crop Rotation, som alle er grønne, og her har monorød kun få effekter, der kan hjælpe en på vej (Nahiri’s Lithoforming og evt. Sword of the Animist). En undtagelse kan være, hvis man spiller et mere midrange orienteret deck som Big Red, der spiller store røde creatures (f.eks. Glorybringer, Inferno Titan og Goldspan Dragon) eller prison, der ønsker at lukke spillet ned for modstanderen ved at spille taxing effekter og abilties, der straffer modstanderen for at spille sine spells med skade. Selv her vil Valakut have en begrænset effekt på spillet.

Fetchlande i monorød

Sidst men og måske mindst, så kan man, hvis man enten spiller Sensei’s Divining Top eller Experimental Frenzy, anvende kort som Madblind Mountain (der i øvrigt også kan fetches efter) side om side med fetchlande for at sikre muligheden for at kunne fjerne klynger af kort, der ikke har nogen positiv effekt på spillet i det gældende stadie.

Hovedartikel

Monofarvede deck (HvidBlåSortRødGrøn)

Tofarvede deck

Trefarvede deck

Firefarvede deck

Femfarvede deck

Landebasen på budget

Mængden af lande